Coaching
Slip autopiloten og skab det liv, du drømmer om
Min rolle som coach
Min rolle som coach er at:
• Skabe et fortroligt rum, hvor du føler dig tryg.
• Stille spørgsmål, der udfordrer dig og hjælper dig med at se tingene fra nye perspektiver.
• Lytte aktivt og give dig plads til at reflektere over det, der kommer op.
• Støtte dig i at finde dine egne svar og løsninger.
• Facilitere coachingprocessen, så du kan fokusere på dig selv, dine refleksioner og det, der er vigtigt for dig.
Gennem de spørgsmål, jeg stiller, og den refleksion, du selv gør dig, får du mulighed for at se nye perspektiver og blive klogere på dig selv og få øje på dine handlemuligheder.
Jeg tror på, at du har større sandsynlighed for at lykkes med det, du ønsker, når dine valg og løsninger tager udgangspunkt i dig selv, dine behov og det, der er vigtigt for dig.
Din rolle
Din rolle er at:
• Være åben og engageret.
• Svare på de spørgsmål jeg stiller så godt du kan – der findes ingen rigtige og forkerte svar.
• Sige til, hvis du mærker, at noget er svært – også hvis du ikke ved præcist, hvad det er.
• Tage ansvar for dine refleksioner og handlinger.
• Arbejde aktivt med det vi taler om mellem sessionerne.
Jo mere du engagerer dig i processen – både under og mellem sessionerne – jo mere får du ud af coachingen.
Det tilbyder jeg
Jeg tilbyder individuelle coachingsessioner og -forløb.
Sessionerne varer 1 time og kan foregå fysisk (København), online eller telefonisk.
Coaching tager udgangspunkt i dig og det, du ønsker at arbejde med og kan derfor tilpasses dine behov og ønsker.
Det er ofte mellem sessionerne, at nye indsigter begynder at få betydning i din hverdag, når du får mulighed for at afprøve nye ting og lægge mærke til, hvad der sker. Derfor er min erfaring, at de fleste får mest ud af et coachingforløb.
Hvor afholdes sessionerne?
Sessionerne foregår enten fysisk (København), online eller telefonisk. De nærmere detaljer om dette og betaling aftaler vi, når vi har haft en indledende samtale.
Priser
Indledende samtale
30 minutter
Gratis
Enkel coaching-session
60 minutter
1.190 kr.
Coachingforløb
5 × 60 minutter
4.900 kr.
Du sparer 1.050 kr. i forhold til enkeltsessioner.
Ekstra sessioner kan tilkøbes for 980 kr.
Sådan foregår et coachingforløb
Et coachingforløb består typisk af 5 eller flere sessioner, som afholdes ca. hver 3. uge. Det giver dig tid til refleksion og til at afprøve nye ting, samtidig med at du fastholder momentum i processen.
Eksempel på et coachingforløb på 5 sessioner
Inden hver session får du nogle refleksionsspørgsmål, som kan danne udgangspunkt for vores samtale. Min erfaring er, at du får mere ud af forløbet, når du bruger spørgsmålene aktivt og er åben for det, der kommer op undervejs. Derudover kan vi aftale øvelser mellem sessionerne, hvis det giver mening for dig.
I et coachingforløb kommer vi typisk omkring forskellige temaer, alt efter hvad der er vigtigt for dig. Det kan for eksempel være:
Drømme og retning Hvordan drømmer jeg om, at mit liv ser ud?
Motivation og selvindsigt Hvad motiverer og påvirker mig?
Vaner og forhindringer Hvilke tanker og vaner hjælper dig – og hvilke holder dig tilbage?
Handling og støttesystemer Hvad vil jeg konkret gøre anderledes?
Nyt udsyn og nye valg Hvad har jeg lært, og hvordan vil jeg bruge det fremover?
Er du nysgerrig på, om coaching er noget for dig?
Du behøver ikke vide præcist, hvad dine udfordringer eller mål er, før du tager kontakt.
En indledende samtale giver dig mulighed for at fortælle lidt om det, du gerne vil arbejde med, og mærke efter, om coaching – og jeg – er det rigtige for dig.
